Stor splittelse i provinsen om mænd på kvindehold i fodbold: »Ikke noget, der bliver efterspurgt«

Dansk Boldspil-Union (DBU) får kamp til stregen i opgøret om en af de måske mest omdiskuterede anbefalinger i dansk fodbold i mange år. Anbefalingen om, at »en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv kan vælge, hvilket køn vedkommende spiller med hos«. Den har netop været genstand for et samråd med delte meninger på Christiansborg, og på samme måde er der ude i klubberne i provinsen også stor uenighed om den. Her viser det sig nu, at mange klubfolk siger nej tak til, at eksempelvis kvinder født som mænd kan spille kampe for pige- eller kvindehold. De omkring 830 klubber i de fire regioner i DBU Jylland har netop haft mulighed for at diskutere anbefalingen og tage stilling til den i en slags vejledende afstemning, inden et delegeretmøde først i det nye år skal tage endeligt stilling til den. Flere kilder i jysk fodbold vurderer over for Berlingske, at resultatet på delegeretmødet formentlig bliver det samme som ude i de fire regioner i DBU Jylland. Alle er velkomne Dermed kan det ende måske med, at anbefalingen om, at »det skal være enhvers rettighed, at man kan tilmelde sig fodbold for det køn, man identificerer sig som«, ikke bliver til noget i dansk breddefodbold. I hvert fald ikke i Jylland. Anbefalingen kommer fra DBUs arbejdsgruppe for »inklusion af transkønnede, interkønnede og nonbinære i dansk fodbold« med repræsentanter fra blandt andre LGBT+ Danmark, Transpersoner i Danmark samt foreningen Sabaah for »LGBT-personer med minoritetsetnisk baggrund«. Den er godkendt af DBUs bestyrelse. Formålet med anbefalingen er, at »alle skal føle sig velkomne i fodboldens fællesskab og have adgang til at spille«. Jyder i tæt kamp Anbefalingen blev tirsdag behandlet på årsmødet i de midt- og østjyske klubber i Region 3 i DBU Jylland, og her stemte 38 fodboldledere nej til forslaget, mens 26 stemte ja. Mandag blev der stemt om det i den nordjyske Region 1 med 55 imod og 36 for. Omvendt blev der i sidste uge i syd- og sønderjyske Region 4 sagt ja til anbefalingen med 30 for og 29 imod, ligesom der onsdag i denne uge var opbakning til anbefalingen i midt- og vestjyske Region 2 med 49 for og 27 imod. Altså endte det 2-2 mellem de fire regioner, mens det mellem de enkelte fodboldledere endte 149 imod og 141 for. Som aktiv i det lokale foreningsliv i et halvt århundrede har Lars W. Knudsen som formand for Randers Freja endnu ikke hørt om spillere, der ønsker at spille på hold med et andet køn end det, de er født som. Fra DBUs hovedkontor lyder meldingen til Berlingske da også, at de kun er bekendt med to sager de senere år. Én på Fyn og én i Helsingør. Berlingske er bekendt med sagen fra Helsingør. Af sundhed.dk fremgår, at »nyere undersøgelser peger på, at cirka 0,5-2 procent af befolkningen har en kønsidentitet, som er anderledes end det køn, de blev tildelt ved fødslen«. »Jeg har ikke oplevet, at det er noget, der bliver efterspurgt,« siger Lars W. Knudsen, der ikke vil afvise, at det »kan hænge sammen med, at jeg kommer fra en mellemstor provinsby«. Ja og nej Lars W. Knudsen stemte på årsmødet i Region 3 imod anbefalingen. Ikke, fordi han har noget imod hverken transseksuelle, interkønnede og nonbinære eller andre minoriteter. Han mener bare, at der endnu er for mange uafklarede spørgsmål. Ikke mindst, hvordan klubberne i forbindelse med turneringskampe skal forholde sig til de fysiske forskelle, hvis piger og kvinder skal til at spille kampe mod biologiske fødte mænd, der identificerer sig som kvinder. »Jeg har stor respekt for, at vi tager den her debat,« siger han: »Men er det her noget, der reelt bliver efterspurgt? Eller er det vigtigt at holde fast i bordkanten og minde om, at det er et emne, der ikke er så relevant ude i de enkelte klubber.« Lars W. Knudsen tilføjer, at hans »umiddelbare tilgang« er, at transkønnede godt kan træne med piger og kvinder ude i klubberne, men ikke deltage i turneringskampe. Han fortæller, hvordan han på årsmødet »rejste spørgsmålet«, om »det store fællesskab altid skal tilpasse sig, så alle kan være med«. »Eller skal vi sige, ja, fodbold er for alle, og alle er velkomne, og vi vil prøve at tage hensyn til alle behov,« lyder det fra formanden for Randers Freja: »Men vi kan måske ikke garantere turneringsfodbold for alle, fordi vi ikke kan indrette hele fodboldsystemet efter nogle få, meget særlige behov.« De seks unioner På baggrund af afstemningerne i de fire regioner skønner Lars W. Knudsen umiddelbart, at det kan ende med et nej til anbefalingen på delegeretmødet til januar. Her skal jyderne som de første af de seks lokalunioner i DBU tage stilling til en forsøgsordning i foreløbig to år med »selvidentifikation« i breddefodbold. »I sidste ende handler det om de enkelte klubber. Hvad de kan overkomme og finde kræfter og frivillige til? Der kan sagtens være trænere eller ledere, der gerne vil træne piger og drenge, men som, når det kommer til det her spørgsmål, føler, at det bliver for svært,« siger Lars W. Knudsen. Hvis »fællesskabet« vælger at sige ja til »selvidentifikation«, så har han svært ved at forestille sig andet, end at de enkelte klubber i kampe vil være forpligtede til at spille mod hold med eksempelvis transkønnede. Men han vurderer, at det bliver op til klubberne selv, om de vil sige ja til sådanne spillere på deres hold. Noget rod? Berlingske har forgæves forsøgt at få et interview med DBUs direktør, Erik Brøgger Rasmussen, om de foreløbige resultater fra Jylland. Men fra hovedkontoret i Brøndby lyder det, at det har DBU »ikke nogen holdninger til«, og at direktøren ikke stiller op til interview. I stedet er det nu op til lokalunionerne at bestemme, »hvad de vil eller ikke vil«, med DBU Jylland som den første til at tage stilling til anbefalingen. Dermed kan der opstå en situation i dansk breddefodbold, hvor de i den ene union siger ja til transkønnede på pige- og damehold i turneringskampe, mens de i den anden siger nej. Er det ikke noget rod? »Det kan man sige, men man kan også se det som udtryk for en anden slags rummelighed,« lyder det fra Randers Freja-formanden, Lars W. Knudsen: »At man i en lille klub i Nordjylland kan sige nej tak, det kan vi ikke rumme, mens man i en stor klub i københavnsområdet med mange flere ressourcer bedre kan overkomme det.« Milles melding DBUs arbejdsgruppe om inklusion lægger op til, at »når man indmeldes som spiller, skal det være muligt at vælge »pige/kvinde«, »dreng/mand«, »anden kønsidentitet« eller »nonbinær«.« I en rapport bliver der henvist til, at »enhver person ved bedst selv, hvor man hører til, og hvordan man identificerer sig«. Den aktuelle debat om »selvidentifikation« i breddefodbold begyndte for et par uger siden, da Mille Sørensen som beskrevet i Berlingske i et debatindlæg på fodboldforpiger.dk kaldte »selvidentifikation for »et kæmpe skred i pigernes og kvindernes vilkår«. Ifølge Mille Sørensen »vejer princippet om selvidentifikation nu højere end biologi og fairness« inden for pige- og kvindefodbold. »At en mand eller dreng begynder at selvidentificere sig som en pige eller en kvinde betyder jo ikke, at man stopper med at præstere som en dreng eller mand,« sagde hun til Berlingske og udtrykte bekymring for, at det kan få piger og kvinder til at vælge sporten fra: »Når drenge går i puberteten, gennemgår de en udvikling, der giver dem en kæmpe fordel på banen.« https://www.berlingske.dk/metropol/stor-splittelse-i-provinsen-om-maend-paa-kvindehold-i-fodbold-ikke-noget